|
Morris SG Japan
Morris Guitars i Nagano, Japan har bygget guitarer i mange år. Stifteren Toshio Moridaira var den første der importerede både Fender og Gibson guitarer til Japan. I 1964 besøgte Toshio Gibson fabrikken i Kalamazoo Michigan, hvor en Gibson medarbejder gav ham kælenavnet Mori. Da Toshio Moridaira så i 1967 etablerede sin guitarfabrik i Nagano, byggede han videre på kælenavnet og kaldte sin virksomhed for Morris Guitars. Her blev der bygget mange forskellige kopier af amerikanske elguitarer.
Ikke så mange er klar over at det var Morris Guitars der stod bag Prince’s berømte Hohner Madcat Telecaster og de meget anerkendte H. S. Anderson guitarer.
I dag er Morris mest kendt for at bygge gode akustiske guitarer.
Min Morris er en ældre japansk Gibson SG kopi med en original Bigsby-type vibrator. Pickupperne ligner humbuckers men er reelt vellydende singlecoils. (Det er også tilfældet på mange af de gamle Höfner elguitarer). Morris’en er i ret god stand med de obligatoriske mærker og skrammer hist og her. Morris'en er med Bolt-on neck og ikke så tung som en Gibson SG.
Prisen er 1800 kr.
|
|
|
|